Menu

VG - Fokusområder for efteråret

image
06. august 2019 kl. 20:30

Vi har knapt lagt sommerferien bag os, før det igen er tid til at trække i arbejdstøjet i VG. Arbejdet med at skabe de bedste lokale rammer for fodbolden fortsætter ufortrødent for der er ingen tvivl om at sammen står vi stærkere og bedre.

I efteråret sætter vi derfor fokus på flere områder.

VG samarbejdet generelt

Klubbernes bestyrelser fortsætter det igangsatte og tætte samarbejde. Alle ungdomshold vil her fra efteråret komme under VG navn og farver. Tættere samarbejde på de enkelte hold/årgange afhængig af alder, samt samtræninger er allerede planlagt og starter op her i disse uger.

Forældremøde om DBUs struktur 13.8

Vi har inviteret en af DBUs aller bedste klubrådgiver til at kigge forbi og fortælle om DBUs regler/holdninger til klubskifte, formålet med Topcentrene. Vi håber det kan give lidt mere nuanceret indsigt i, hvornår et klubskifte er relevant. Forældremødet afholdes kl.19-19.30 tirsdag d. 13.8. Du må evt. tilmelde dig begivenheden på facebook på enten Gadstrup eller Vibys side, så vi har en lille ide om, hvor mange der kommer cirka kommer.   

Teenagefodbold    

Der er desværre ingen tvivl om, at det er rigtig svært at skabe rammerne for fodbold i teenageårene. Mange klubskifter og generelle frafald gør det svært/umuligt at have turneringshold. Vores ønske er fortsat at knytte en lønnet træner til aldersgruppen, så der på sigt igen kan tilbyde både træning, samt forhåbentlig futsal på programmet fra vintersæsonen. Om det lykkes at finde en profil der passer til jobbet, må tiden vise.

Uddannelse af trænerestab

For at sikre at vi har trænere som kan møde de stigende krav som stilles af spillere (nok mest deres forældre) så vil alle trænere bliver tilbudt en C-trænerlicens. Kurset skal være med til at give vores trænere større indsigt i DBUs aldersrelaterede træning og lidt flere øvelser i bagagen. Ikke sagt at der nødvendigvis er noget galt med den træning der laves i dag – man kan bare altid blive lidt bedre. Skulle der være forældre, spillere (min. 15 år) eller andre interesserede som kunne have lyst til at deltage, så kontakt martingrys@yahoo.dk. Kurset afholdes 28.9 kl. 9-17.  

Med venlig sommerhilsen

Bestyrelserne for Gadstrup Fodbold og Viby Fodbold.