Menu

Flot sæson for VG Drengene!

image 12-1!
30. oktober 2017 kl. 20:06
Flot sæson for VG Drengene!

Så fik VG ungdom spillet efterårssæsonens sidste kamp. Og hvilken en!

Det var U16-3 holdet som spillede kamp om 1. pladsen, søndag i bidende kulde og meget blæsende vejr. Vinderen af Kampen imellem VG og Bjæverskov, ville vinde U 16 række 3, og med en spændende og meget flot 2-0 sejr vinder drengene fra VG fortjent rækken.

 

Tirsdag var det U16-1 som skulle slutte sæsonen af, og de kunne med en sejr slutte som nummer 2 i rækken. Og sejr - JA - det blev det. Hele 12-1 blev Mørkøv sendt retur med fra Viby, og 2. pladsen var hjemme, i en ekstrem tæt række, hvor nummer 1-3 alle ender med 12 point efter 6 kampe.

 

U15 drengene sluttede sæsonen af forrige søndag, hvor det blev til en meget flot 2-1 sejr over Taastrup. Her havde holdet fået hjælp fra et par af de kommende VG drenge fra årgang 04, og de hjalp til både et et flot mål og en god assist. U15 holdet slutter sæsonen af med 12 point, og er helt klart det hold som har udviklet sig mest i denne sæson, hvor flere drenge er blevet til mænd. Super flot.

 

Så helt sikkert en meget godkendt sæson for VG fodbold.

 

Vi er nu gået i vintermode, og der trænes mandag på kunsten i Viby, fra kl 19.00 - 20.30, og så spilles der Futsal hver lørdag i Ramsøhellen fra kl 10-12.

 

Vi deltager hen over  vinteren i DBU´s vinterboldturnering i følgende rækker: U14 række 1-2, U16 Mester, og U17 række 1-2.

Der ud over er vi også med i Futsal turneringen med følgende hold: U15, U16 og U17.

 

Vi har mange drenge i VG fodbold, men der er altid plads til flere, og vi tilbyder fodbold på flere niveauer, så bare kig ned til os.